(Tilmelding og betaling med dankort for nye og nuværende elever: Gå til bunden af denne side med tekst/billeder og klik ind på forår, efterår eller blot betaling, evt. klik her for tilmelding)
Forberedelsesskole til design- og arkitektskolerne.
Hvis du vil søge ind på arkitekt- eller designskoler, kan du forberede dig på Skolen for Kunst og Design. Vores skole er kendt som stedet, hvor du får den optimale forberedelse til optagelsesprøverne på arkitekt- og designskoler.
Undervisningen omfatter:
• Klassisk håndværk og registrering
• Rumlig skitsering (du lærer at skitsere i 3D tegning - det du tænker)
• Formudvikling (du lærer at tegne dig frem til nye former)
• Formgivning og modelbygning (du lærer at visualisere dine ideer i 3D form)
• Idéudvikling / designproces (du lærer at styre din arbejdsproces)
• Eksperimenter (du bliver i stand til konstant at finde nye veje)
• Abstraktion (du lærer at tænke og arbejde i abstrakt form)
• Modetegning, illustration, layout m.m. (du lærer at udtrykke dig liniespecifikt)
• Kunst, arkitektur og design (du lærer at tage stilling til egne og andres værker)
Du behøver ikke at have forkundskaber for at gå på vores skole, men engagement, nysgerrighed og åbenhed er alle vigtige egenskaber at have med i bagagen, da resultater jo ikke kommer af sig selv.
Med udgangspunkt i hvor du er, vil du få støtte og vejledning af de erfarne og engagerede undervisere, både i forhold til det daglige arbejde og i forhold til din fremtid og dit uddannelsesvalg.
Du vil opleve et intenst og inspirerende studiemiljø, da vi kun søges af seriøse og målrettede unge. Mange venskaber er i årenes løb blevet knyttet på skolen, og hvert år har vi arrangementer, hvor tidligere elever kommer på besøg og videregiver deres erfaringer til den ”nye generation”. Så alt i alt, glæd dig til at gå på skolen for Kunst og Design. |